Find de bedste kandidater til jobbet

Del dette indlæg

Find de bedste kandidater til jobbet

Du har sikkert været igennem hele møllen før. Prøvet at gennembladre utallige CV’er, ringet til mulige kandidater og haft timevis af rekrutteringssamtaler – men hvordan bliver du egentlig fuldstændig sikker på, at du får valgt den helt rigtige kandidat til stillingen?

Her giver vi dig indblik i nogle af de overvejelser, som kan gøre det lettere at vælge den rigtige kandidat i første hug. Disse overvejelser tager udgangspunkt i den afsluttende del af rekrutteringsprocessen; den personlige samtale.

Kontakt os, hvis du har brug for at til at finde den helt rigtige kandidat uden at få sved på panden

Har du brug for vores ekspertise i at tage os af den tidskrævende rekrutteringsproces, kan du læse mere om vores service, hvor vi skaffer den rigtige kandidat til din virksomhed i første forsøg her på siden.

Men hvis du gerne vil have indsigt i de mekanismer, der kan hjælpe dig med at vurdere kandidaternes faglighed til den personlige jobsamtale – så læs med her og bliv bedre til at få værdifuldt input med fra hver enkelt jobsamtale, som du kan bruge til at evaluere og vurdere den faglige relevans ud fra.

Erfaring, resultater og indstilling til faglig udvikling

Der er mange, der kender til STAR-metoden – det gælder både jobsøgende og arbejdsgivere, som holder af at følge en fast struktur i denne type samtale. STAR-metoden går ud på at bygge en fortælling op ud fra trinene Situation, Target, Action og Result. 

Her får man et værdifuldt indblik i, hvordan den enkelte kandidat tidligere har arbejdet med en specifik opgave – og ikke mindst hvordan vedkommende har løst den. Ved at lade kandidaten folde sig frit ud gennem nedslag i det fremsendte CV får du også mulighed for at lægge mærke til kandidatens kropssprog, som kan være med til at give en fornemmelse af, hvor motiveret kandidaten er for stillingen.

Ansøgere eller kandidater, der er naturligt nysgerrige har ofte et stort potentiale. Det kunne tyde på, at den nysgerrige kandidat, der også sender spørgsmål den anden vej i samtalen, har lyst til at lære og at tilføje ny viden og nye arbejdsredskaber til sit nuværende arsenal. 

Det er i de fleste tilfælde en kæmpemæssig fordel – for en medarbejder, der udvikler sig fagligt og hele tiden bliver dygtigere og dygtigere, kan naturligvis blive en værdifuld ressource for din virksomhed. Men det er også meget lettere at fastholde værdifulde medarbejdere, så længe de hele tiden udvikler sig og trænes i nye discipliner.

Vær opmærksom på det personlige islæt

Spørg gerne ind til, om kandidaten har en passion uden for sit professionelle virke. Søg i denne fase af samtalen at være personlig og åben. For det er altid givende, hvis man kan motivere kandidaten til at formulere sig frit. Her kan man få afdækket, om personen er imødekommende og eventuelt passer ind i den kultur, din virksomhed repræsenterer. 

Du kan eventuelt også overveje afslutningsvis at spørge folk, der ikke har været en del af jobsamtalen, hvordan hun eller han har ageret. Hvordan talte kandidaten til receptionisten eller vedkommende, der bød velkommen? Ud over at du naturligvis har været opmærksom på, om kandidaten har nævnt noget om samarbejdsvanskeligheder med ledelse eller kolleger, kan det også fungere som en indikator for, hvordan en person fungerer socialt på arbejdspladsen.

5 vigtige evalueringsspørgsmål

Efter samtalen kan du overveje at stille dig selv de samme spørgsmål for at få noget sammenlignelig data, der giver dig mulighed for at vurdere kandidaterne retfærdigt. Skriv eventuelt dine overvejelser ned. De fem evalueringsspørgsmål kunne for eksempel lyde:

  • Er kandidaten i stand til at udføre de arbejdsopgaver, der knytter sig til stillingen?
  • Har kandidaten den indre motivation, der skal til for at blive en succes i stillingen?
  • Er kandidaten indstillet på at udvikle sig fagligt og lære nye arbejdsmetoder?
  • Er kandidaten behagelig at arbejde sammen med, forme og lede?
  • Kan kandidaten bidrage til den positive arbejdskultur i din virksomhed?

 

Pointen er, at det er vigtigt at kigge på flere ting end blot kompetencer. For nok er kompetencerne essentielle – men den optimale kandidat besidder også udviklingspotentiale samt vilje og personlighed til at træde problemfrit og bidragende ind i din virksomheds kultur. 

Hvis du vil læse mere

Offboarding_Asgaard Recruitment

Offboarding – hvorfor er det vigtigt?

De fleste kender begrebet onboarding og forstår vigtigheden af at lande godt i et nyt job – mange virksomheder praktiserer også onboarding i større eller

ER DU BLEVET KONTAKTET PÅ SMS ELLER WHATSAPP?

I så fald er det ikke os. Vi oplever for tiden, at mange spørger ind til henvendelser fra en person, som udgiver sig for at være ansat hos Asgaard Recruitment. Vedkommende anvender WhatsApp og SMS til at komme i kontakt med folk under påskud af at have spændende jobmuligheder.

 

Vi vil gerne understrege, at vedkommende intet har med os at gøre. Henvendelserne er forsøg på svindel, og derfor vil vi gerne opfordre til, at man blokerer eller anmelder vedkommende – eller andre – hvis man bliver kontaktet. Ligeledes opfordrer vi til, at man undlader at klikke på links, som fremsendes. Asgaard Recruitment bruger ikke Whatsapp som kommunikationsform, og derfor er henvendelser på dette medie ikke seriøse.

 

Heldigvis har mange gennemskuet, at disse beskeder ikke er reelle henvendelser og givet os besked. Vi vil gerne takke alle, som har forsøgt at hjælpe ved at informere os. Det sætter vi stor pris på.

 

Er du i tvivl om, hvorvidt du er blevet kontaktet af en medarbejder ved Asgaard Recruitment, så henviser vi til vores hjemmeside, hvor alle rekrutterings- og searchkonsulenter fremgår af medarbejderoversigten.