
Vi tror ikke på hurtige løsninger eller standardprocesser.
Vi tror på grundighed, ærlig dialog og relationer, der holder.
Derfor følger vi processen hele vejen og hjælper med at skabe
et match, der giver værdi for både virksomhed og kandidat.
Aalborg • Nordjylland
OM ASGAARD
Hos Asgaard anser vi medarbejderne som en af de største drivkræfter bag virksomheden. Det er nemlig forudsætningen for, at en virksomhed kan lykkes og derfor er rekruttering en af de måske vigtigste discipliner i en virksomhed. Uden medarbejdere, der arbejder for at skabe resultater for virksomheden og som passer ind i virksomhedens mindset, kan det være rigtig svært at vækste og skabe værdi.
Rekruttering kan dog i mange tilfælde være en lang og krævende proces, og i mange virksomheder har man måske ikke tiden til at sætte sig grundigt ind i hele processen.
Rekruttering er vores håndværk og vi er specialister i at kombinere vores faglighed, værktøjer og netværk, til at finde en kandidat, der ikke bare matcher stillingen og opgaverne, men også ledere, kollegaer og kulturen.
Vi reducerer jeres tids- og ressourceforbrug, så I kun skal bruge tiden på den sjove del af rekrutteringsprocessen, og på at vækste jeres forretning. I får tid til at koncentrere jer om det, I er gode til, mens vi bruger tiden på det, vi er gode til.
»Uden medarbejdere, der passer ind i virksomhedens mindset, kan det være svært at vækste og skabe værdi.«

Vi er en gruppe af eksperter med fødderne plantet solidt i jorden, som siden 2015 har arbejdet lige så meget med mennesker, som vi har arbejdet med rekruttering. Selvom vi er placeret i Nordens Paris, har vi netværk på tværs af Danmark og opererer med en bred vifte af brancher.
For os handler en ansættelse nemlig ikke bare om at finde en person, der har kvalifikationerne til at udføre opgaverne. Det handler i høj grad også om at finde en kandidat, der passer ind i netop jeres virksomhed.
For at opnå dette mål, har vi en konkret og demonstreret 5-trins-proces, hvor vi først lærer din virksomhed, medarbejdere og behov rigtigt godt at kende, blandt andet ved at besøge virksomheden. Hernæst gennemgår vi en grundig søgnings- og evalueringsproces, hvor vi undervejs bruger værktøjerne DISC, TT-38, NEO-PI-3 og IST. Disse hjælper med at belyse både faglige og personlige kompetencer og vi er eksperter i at udføre og bruge dem professionelt.

Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, sørger vi for, at vedkommende får en god opstart og onboarding med samtaler efter både 1, 3 og 6 måneder.
Læs mere her, for en mere dybdegående beskrivelse af vores 5-trins proces, hvor du blandt andet får større indsigt i vores tilgang til udvælgelsen af kandidater.
Som eksternt rekrutteringsbureau kommer vi med et friskt par øjne, og måske opdager vi noget, som du har misset i din egen søgning på en kandidat. Med vores store netværk og kendskab til mange forskellige brancher, er der også god chance for, at vi allerede kender den perfekte kandidat til dig og din virksomhed.
Du skal vælge os som dit rekrutteringsbureau, fordi det gør den ellers svære proces nemmere og hurtigere udført. Med os som din samarbejdspartner kan du udføre de arbejdsopgaver, du er bedst til, så gør vi det samme.
Når man indgår et samarbejde med os, får man en kontaktperson, man altid kan kontakte med spørgsmål om stort og småt. Det bidrager til, at vores service er fleksibel og personlig, og samtidig undgår man, at oplysninger går tabt.
I får en gennemsigtig samarbejdsaftale, hvor alt er inklusiv med fast aftalt pris og en garanti. I vil ikke opleve ubehagelige overraskelser eller timepriser, der løber løbsk.
Derudover indebærer et samarbejde løbende opdateringer om, hvor vi er i processen, en personlig, ærlig dialog og dybdegående feedback, når processen er afsluttet.
Har du brug for at drøfte rekruttering, onboarding, talentprofiler eller måske employer branding?
Hvis du er klar til en ordentlig aftale eller bare gerne vil høre nærmere, så udfyld formularen her og så vender vi tilbage.