Preboarding: Starten på en effektiv onboarding

Preboarding

Del dette indlæg

Hos Asgaard Recruitment ved vi, at preboarding er en vigtig del af ansættelsesprocessen. Preboarding er mere end blot en introduktion til jobbet; det er hele fundamentet for en vellykket integrering af nye medarbejdere i virksomheden. Her deler vi vores syn på, hvorfor preboarding er en nødvendig investering i både medarbejdernes og virksomhedens fremtid.

Hvorfor er Preboarding så vigtigt?

At skifte job kan føles som at navigere i ukendt farvand. For en ny medarbejder er alt fra de fysiske rammer til kollegaer og daglige rutiner nye, hvilket kræver tid og energi at tilpasse sig. Her spiller preboardingen en afgørende rolle idet den giver den nye medarbejder en følelse af tryghed og tilhørsforhold, allerede inden, at vedkommende træder ind på arbejdspladsen. Dette vil hjælpe med at reducere tvivl og usikkerhed og sikre en hurtigere og mere effektiv integrering i teamet.

Asgaard Recruitments syn på Preboarding

Vi ser preboarding som en del af rekrutteringsrejsen, der starter fra det øjeblik en ansættelseskontrakt er underskrevet. Dette inkluderer flere nøgleaktiviteter:

Kampen om talenterne

I en tid hvor kampen om de rette talenter intensiveres, er det afgørende at forholde sig til risikoen ved ikke at have en proaktiv preboarding-strategi. Som virksomhed kan du risikere at miste en god kandidat allerede før opstarten, såfremt spørgsmål eller eventuelle bekymringer ikke afklares. Med en tidlig og åben dialog, sørger du for, at kandidaten allerede fra start føler sig værdsat og som en vigtig del af teamet.

Tilpas din Preboarding

Det er vigtigt at understrege, at preboardingen ikke nødvendigvis er ens på tværs af de forskellige afdelinger i en organisation. Forskellige roller og afdelinger kan have unikke behov, som bør afspejles i preboarding-processen. Afhængigt af den nye medarbejders unikke kompetencer og talenter, kan tilgangen til preboarding variere for at sikre, at alle nødvendige forudsætninger og forventninger er på plads på forhånd.

En medarbejder, der skal arbejde i et teknisk team, kan have brug for mere fokuseret introduktion til bestemte softwareværktøjer og teknologier, imens en ny medarbejder i virksomhedens kundeserviceafdeling vil få brug for en mere detaljeret gennemgang af kommunikationsprotokoller og kundehåndteringssystemer. Ligeledes kan ledere og specialister inden for forskellige fagområder kræve særlige introduktionsplaner, der omfatter dybere indsigt i strategiske mål og virksomhedens langsigtede planer.

Ved at tilpasse preboarding-programmerne til de specifikke roller og afdelinger sikres det, at hver medarbejder får den mest effektive introduktion, hvilket maksimerer deres potentiale og forbereder dem bedst muligt til deres nye arbejdsmiljø. Denne fleksible tilgang bidrager til en mere personlig og engagerende oplevelse, der understøtter både den individuelle og den organisatoriske succes.

Fordelene ved Preboarding

Et veludført preboarding-program bidrager til at opbygge gensidig forpligtelse og loyalitet. Det sikrer, at den nye medarbejder føler sig værdsat og velforberedt, hvilket leder til hurtigere tilpasning og øget produktivitet. Desuden kan et strategisk forankret preboarding-initiativ styrke de langvarige relationer i teamet og forbedre medarbejderens generelle trivsel og motivation.

Husk, vi er altid her for at støtte dig i din søgen efter de perfekte kandidater. Vores ydelser spænder fra rekruttering til search og TT38. Du er altid velkommen til at kontakte os for at udforske, hvordan vi kan tilpasse vores løsninger til netop dine behov

Hvis du vil læse mere

Offboarding_Asgaard Recruitment

Offboarding – hvorfor er det vigtigt?

De fleste kender begrebet onboarding og forstår vigtigheden af at lande godt i et nyt job – mange virksomheder praktiserer også onboarding i større eller