Hvad er det I vil råbe sådan op om?
Hvis vi skal vælge tre ord, kun tre ord, som vi bliver husket for og vil huskes for efter processer med samarbejdspartnere og kandidater, så er det grundighed, ordentlighed og gennemsigtighed. Selvfølgelig håber vi også, at de husker os for de træfsikre resultater og næsten lige så træfsikre jokes (som i øvrigt følger med kvit og frit, uden forhandling). Men for os er det processen og det hårde arbejde, der baner vejen til det gode resultat, og det skal værdierne afspejle.
📣 Ordentlighed
Vi er inkarnerede nordjyder – og stolte af det. Med fødderne solidt plantet på jorden og fokus på de gode relationer gør vi en dyd ud af at behandle hinanden og processen med ordentlighed. Både i forløbet med samarbejdspartnere og i kontakten til kandidater. Vi sætter stor pris på ethvert samarbejde og ærer det i vores møde med og tilgang til mennesker og processen. På den måde er vi ikke kun gode ambassadører for Asgaard Recruitment, men også for vores samarbejdspartnere, og det betyder meget for os.
📣 Grundighed
Rekruttering kan være noget af et rugbrødsarbejde, men grundighed i processen er et af de vigtigste parametre for at lykkes med det helt rigtige match, derfor tilgår vi hele rekrutteringsforløbet med den største omhu. Lige fra første møde med kunden, til omhyggeligt at lære dem at kende og udvikle kravprofil, til at opsøge, identificere og screene kandidater, til referencetagning, samtaler og opfølgning. Med al den jord under neglene kan vi skabe det rigtige match.
📣 Gennemsigtighed
Hele vores proces, tilgang og samarbejdsform er gennemsigtig. Vi opdaterer løbende vores samarbejdspartnere, om hvordan processen skrider frem, så de også er godt klædt på til at finde det rette match. På den måde lægger vi fundamentet for åbne og ærlige relationer, hvor vi kan udfordre hinanden konstruktivt. Noget af det, vi værdsætter mest, er de gode samarbejder og langvarige relationer. Dem hvor man tør stille sine spørgsmål, være nysgerrige og forholder sig åbent i sin tilgang til hinanden. Den tillid vil vi gøre vores for at etablere, og gennemsigtighed er blot et enkelt skridt på rejsen.
Asgaard Recruitment er altså meget mere end vores høje træfsikkerhed – vi er gode samarbejdspartnere, som tror på, at processen er vejen til det gode resultat. Hos os er én aftale, en aftale – uanset om det gælder pris, tidsestimat eller leveringen af de der jokes.
Er du nysgerrig på, hvad et samarbejde kan bidrage med hos dig?