Inu:it startede selv en rekrutteringsproces, men da ansøgningerne kom ind, manglede de sparring på de næste skridt. Derfor rakte inu:it ud til os, hvorefter vi trådte ind i processen og bistod med screening af kandidaterne sparring på inu:it’s valg for resten af rekrutteringen.
”Vi havde brug for hjælp og fik anbefalet Asgaard Recruitment, og så klikkede vi bare godt. I forstod med det samme, hvad vi havde brug for, og gav en fair pris på det”.
Stine Thomsen, Teamleder, inu:it
Inu:it var godt i gang med en rekrutteringsproces, men som ansøgningerne kom savnede de erfaring og overblik til at håndtere processen med kandidaterne. ”Når det kom til at holde samtaler og til screening af ansøgningerne og ansøgerne, så havde vi brug for tilførsel af nogle kompetencer. Der var ingen af os, der havde prøvet at rekruttere sådan en stilling før”, forklarer Stine, teamleder hos inu:it.
Den udfordring blev grobund for, at vi i fællesskab med inu:it udviklede en proces, der gav mening i deres allerede etablerede forløb, hvor de undervejs kunne trække på vores kompetencer og sparring – men valgene om kandidater og processen, forblev på inu:it’s banehalvdel.
”Vi fik lov til at plukke den proces, som gav mening for vores specifikke forløb, vi blev ikke tvunget ind i et forløb, men fik tilpasset forløbet til det stadie, vi var kommet til”.
Stine Thomsen, Teamleder, inu:it
”Med stor evne og lyst satte Asgaard Recruitment sig ind i forløbet og behovet – og leverede på det”
At vi overtog processen, krævede skarphed i kommunikationen med kandidaterne, så de fortsat oplevede at være i gode hænder og vigtige. Vi foretog telefonscreeninger af ansøgerne og med sparring til inu:it udvalgte de kandidater til samtaler. ”Det med, at I har styr på processen, fik også mig til at have bedre styr på processen”, siger Stine.
Vi deltog til første runde af samtaler, hvor vi havde forberedt DISC-analyser, samt kunne stille de svære spørgsmål og udfordre kandidaterne: ”Det var vi virkelig glade for. I kan stille nogle af de spørgsmål, vi andre måske ikke rigtig tør stille og måske bore lidt der, hvor vi kan være for høflige”.
Inu:it afsluttede den skræddersyede rekrutteringsløsning med at finde den helt rigtige medarbejder. ”Det var en vigtig post for os at få besat og at få valgt rigtigt, men det fik vi god hjælp til” – blandt andet ved at vi udfordrede inu:it på deres oprindelige forestillinger om kandidaterne gennem grundig screening af de kandidater, som inu:it ikke i første omgang havde udvalgt. ”Det var faktisk derved, at vi fandt vores kandidat, som vi endte med at ansætte”, fortæller Stine.
”Det var et meget positivt samarbejde. Der var en ydmyg tilgang, men også en kompetent tilgang og det er ikke altid, at det følges ad, men vi blev taget i hånden – vi fik lige præcis den hjælp, vi havde brug for – ikke kun den hjælp, vi havde bedt om. Det har virkelig været godt”.
Stine Thomsen, Teamleder, inu:it
OM INU:IT:
inu:it er et IT-konsulenthus med 25 års erfaring inden for rådgivning, optimering, design og support inden for it-infrastruktur. Kundelisten er lang og omfatter både større og mindre offentlige og private virksomheder og organisationer. inu:it har gennem årene haft en fantastisk rejse – fra helt nystartet virksomhed med to medarbejdere og én kunde til en veletableret struktur med mere end 60 kompetente medarbejdere, hundredvis af kunder, samt flere afdelinger i Grønland og Danmark.
Er du også i gang med en rekrutteringsproces, som du trænger til at spille bold om? Vi står klar til at gribe enhver skrue med et sikkert greb, så I kommer godt i mål med det rette match.