Største floskler i jobannoncer

Del dette indlæg

Sådan undgår du floskler i dine jobannoncer

Når du søger en ny kandidat til en værdiskabende stilling i din virksomhed, kræver det, at du gør dig en lille smule umage allerede i udarbejdelsen af jobannoncen. Alt for mange arbejdsgivere sender nemlig jobannoncer ud, der er fyldt med floskler og ligegyldigheder om et arbejde og en professionel funktion, der er alt andet end ligegyldig.

Mens den rigtige jobtitel sådan set godt kan resultere i, at der kommer mange ansøgninger til stillingen alligevel, risikerer du, at mange af de ansøgninger, du får, på samme måde indeholder nogle floskler, som mangler faglig og personlig pondus.

Derfor vil vi gerne give dig lidt indsigt i, hvilke flosker vi ofte ser, som i den grad trænger til at at blive skiftet ud med noget andet og mere meningsfyldt. Vi giver dig også lidt råd om, hvad du kan skrive i stedet for. 

3 flosker, du bør undgå – og hvad du bør skrive i stedet for

Her giver vi dig en form for top 3 over de største synder, som vi umiddelbart kan komme i tanke om. Men der er mange flere. Rigtigt mange. Så brug eventuelt vores gennemgang til også at reflektere lidt over dine stillingsopslag og være selvkritisk.

Floskel #1: “Vi forestiller os, at du er en teamplayer…”

Se bort fra formuleringen “vi forestiller os”. Det er mere brugen af teamplayer (herunder også holdspiller), vi harcelerer over. Hvis du tænker over det, vil det sjældent være det modsatte, der er tilfældet; at du søger en medarbejder, som du ikke tænker, skal indgå i et professionelt fællesskab eller bidrage til kulturen. 

De fleste virksomheder ønsker sig en medarbejder, som fungerer godt i teams og kan eksekvere selvstændigt, når det er påkrævet. Men ofte vil der sikkert være en af disciplinerne, den enkelte kandidat foretrækker frem for den anden. Så det kunne være en ide at spørge ind til, hvilke arbejdsformer og -miljøer kandidaten foretrækker.

Floskel #2: “Du kan holde mange bolde i luften på samme tid…”

Eller variationer over samme tema. Det vil undre os meget, hvis du ikke har hørt den markante metafor før. Derfor er det måske også ved at være tid til at lægge den i graven. Og det er ikke bare, fordi det efterhånden er en lidt tyndslidt trope – det er lige så meget, fordi det bedre at være langt mere konkret.

Der er givetvis meget stor forskel på, hvad formuleringen dækker over fra virksomhed til virksomhed. Så fold gerne beskrivelsen af de konkrete opgaver, der er, mere ud og overvej for eksempel at beskrive en typisk hverdag i lidt mere indsigtsgivende formuleringer i stedet for.  

Floskel #3: “Du er selvkørende…”
OK. Pas på med dén. I hvert fald bør du – du har måske allerede gættet det – være mere konkret i forhold til dine forventninger til den formulering. Sætter man den lidt på spidsen, kan man tolke det som om, at virksomheden ikke prioriterer at køre et ordentligt onboardingforløb eller ikke har tid til at hjælpe dig med at forstå eller udføre dine opgaver ordentligt. 

Så skriv gerne lidt om, hvorfor det er, at du ønsker dig en profil, der er selvkørende. Er det, fordi du ønsker dig en medarbejder, som hurtigt kan påtage sig konkrete opgaver (som du selvfølgelig også har beskrevet) – eller er det, fordi du ønsker en udadvendt medarbejder med god energi og et godt personligt drive? Så skriv netop dét! Det ville være med til at tiltrække meget mere relevante ansøgere til stillingen.  

Vi kan også hjælpe dig med at rekruttere den perfekte kandidat i første hug

Som rekrutteringsbureau arbejder vi professionelt med at skabe perfekte forbindelser mellem virksomheder og medarbejdere. Vi kender alle faldgruberne og kan hjælpe dig sikkert gennem processen fra start til slut. Det betyder også, at vi begynder med at tage et personligt møde, hvor vi får afdækket virksomhedens konkrete behov, som senere danner grundlag for en jobannonce, der er tilrettelagt med det ene formål at tiltrække de rigtige kandidater i allerførste forsøg.

Du kan læse meget mere om vores tilgang til rekruttering, som skaber værdi både for virksomheder og dygtige kandidater, her på siden.

Hvis du vil læse mere

Offboarding_Asgaard Recruitment

Offboarding – hvorfor er det vigtigt?

De fleste kender begrebet onboarding og forstår vigtigheden af at lande godt i et nyt job – mange virksomheder praktiserer også onboarding i større eller