Disse 3 ting får du (også), når du samarbejder med Asgaard Recruitment

Tips til at skrive en god overskrift til dit CV

Del dette indlæg

Rekruttering er ikke bare ét stillingsopslag og én jobsamtale – det er meget mere end det! Det ved vi hos Asgaard Recruitment. Vi ved, hvor vigtigt det er, at alle aspekter og led i rekrutteringsprocessen er tænkt igennem, så vi finder den helt rigtige medarbejder til jer.  

Vi går ikke på kompromis med kvaliteten, og når du samarbejder med os, får du ikke bare ’en skrabet version’. 

Når du rekrutterer gennem Asgaard Recruitment, får du selvfølgelig først og fremmest en ordentlig rekrutteringsproces, hvor vi sammen finder frem til din næste drømmemedarbejder. Men i dette blogindlæg vil vi fortælle om tre ting, du også får, når du rekrutterer gennem os:  

Og hvad mener vi så helt præcist med det? Hæng i – så fortæller vi dig mere.

Indholdsfortegnelse

Employer Branding: Vi viser din virksomhed fra sin bedste side

Har du nogensinde hørt jobsøgende fortælle, at de aldrig hørte noget fra den virksomhed, som de søgte job hos?  

Det har vi. Og det er ikke ligefrem noget, som gør en virksomhed attraktiv. Men ofte skyldes det manglende tid hos virksomheden – og ikke dårlig pli, som det hurtigt kan tolkes som.   

Det er blot ét af de scenarier, som er vigtigt at have for øje, når vi snakker Employer Branding.  

Hvad er Employer Branding?  
Employer Branding handler om at markedsføre din virksomhed som en god arbejdsplads. Det er vigtigt, at både nuværende og potentielle medarbejdere har en god opfattelse af virksomheden – og dermed dig som arbejdsgiver.  

Og det er simpelt. Har din virksomhed et godt Employer Brand, så øger du chancen for at få fat i de dygtigste medarbejdere – ogsamtidig fastholde de medarbejdere, du har. Det er specielt vigtigt i en tid, hvor der bliver større og større rift om kvalificeret arbejdskraft.  

Sådan styrker vi din Employer Branding  

Når du rekrutterer gennem Asgaard Recruitment, tager vi din virksomhed og jeres brand seriøst. Vi gør os umage og gør meget ud af at fortælle den gode historie og vise, hvad der gør netop jeres virksomhed unik. 

Vi sørger for, at din virksomhed på alle ledder og kanter af rekrutteringsprocessen fremstår ordentlig og professionel – og ikke mindst får et godt ry i jobsøgningsmiljøet, som en attraktiv virksomhed, man gerne vil søge job hos.  

Helt konkret sørger vi for, at din virksomhed bliver fremstillet på bedst mulige måde gennem følgende led:  

  • Stillingsopslag  

Et af de åbenlyse og vigtige led i processen med at finde den helt rigtige kandidat er selve stillingsopslaget. Vi hjælper med at formulere stillingsopslaget, så det på én og samme tid præsenterer selve jobbet og samtidig viser alt det gode ved at være en del af din virksomhed. Derudover sørger vi for at målrette stillingsopslaget, så det tiltrækker de helt rigtige kandidater til stillingen. 

  • Indgående kendskab til virksomheden 

Vi tilpasser altid stillingsopslaget til den konkrete virksomhed. Derfor er en af de vigtigste led, at vi lærer jer og jeres virksomhed godt at kende. Gennem en grundig klarlægning og analyse af jeres virksomhed, finder vi, i samarbejde jer, frem til, hvad I gerne vil fremhæve som unikt for jer som arbejdsplads – og derved brande jer på. 

  • Kontakt til mulige kandidater 

Når du samarbejder med os om rekruttering, står vi for at finde frem til dygtige og kvalificerede kandidater til stillingen og tage kontakt til dem. Det er netop dette led, som mange virksomheder glemmer og overser. Som vi skrev tidligere, handler det ikke om dårlig pli – men ofte bare om manglende tid. Når du samarbejder med os, sørger vi for, at dette led ikke bliver glemt.  

Vi ved, hvor vigtigt dette led er, og vi gør meget ud af kontakten til mulige kandidater, hvor vi fortæller om stillingen, men også om din virksomhed på den bedst mulige måde. Den gode kontakt til kandidaterne gør, at vi finder de helt rigtige kandidater til stillingen – og det giver mulighed for, at de personer, vi tager kontakt til, kan fortælle det gode budskab, om din virksomhed, videre i sit netværk. 

  • Svar, afslag og konstruktiv feedback  

Vi går op i at skabe en ordentlig rekrutteringsproces, hvor alle kandidater får det svar og den feedback, de fortjener. I kan være sikre på, at vi er grundige og sørger for, at intet falder ned mellem to stole. Vi holder kandidaterne opdateret i hele processen og sørger for, at de får de svar, de skal have, serveret på den mest hensigtsmæssige måde. Din virksomhed får ry som en, der svarer og er ordentlige overfor kandidaterne, og tilmed giver dem konstruktiv feedback, de kan bruge i deres videre jobsøgning.  

Sparringspartner: Vi ser din virksomhed udefra og følger rekrutteringen til dørs

Vi har været inde på det tidligere. Når du har os med inde over din rekruttering, vil vi gerne lære din virksomhed rigtig godt at kende. Ikke bare fordi vi godt kan li’ jer, men for at kunne styre rekrutteringen nøjagtigt, som I ønsker det. Og det kræver, at vi kender hinanden godt. 

 Her er et par gode grunde til at have os som samarbejdspartnere i forbindelse med rekruttering:   

  • Vi kender virksomheden, men kan stille spørgsmål udefra 

For at lære din virksomhed bedst at kende, vil vi gerne hele vejen rundt i forhold til kultur, opgaver, medarbejdere osv. På den måde kan vi være den bedste sparringspartner, som forstår dig. Men vi er stadig nye øjne på virksomheden, som kan se tingene udefra og stille spørgsmål. Det er vigtigt i en rekrutteringsproces, hvor meget handler om, hvordan kandidaterne udefra ser din virksomhed.   

  • Vi repræsenterer din virksomhed overfor kandidater 

For os er det vigtigt, at vi har et indgående kendskab til din virksomhed. Når vi kontakter mulige kandidater til stillingen, skal de kunne stille os alle tænkelige spørgsmål – og vi skal kunne give de helt rigtige svar.  

 Det er med til at sikre, at vi får fat i de rigtige kandidater, og at det, de får stillet i udsigt, er korrekt.  

  • Vi følger rekrutteringen helt til dørs og sikrer en god start  

Vi er fortsat sparringspartner, når den nye medarbejder er fundet og ansat. På den måde er vi med til at sikre, at samarbejdet kommer godt fra start. Vi holder blandt andet opfølgningssamtaler efter 1, 3 og 6 måneder med både kandidaten og dig som virksomhed.  

På dette tidspunkt kender vi efterhånden både virksomheden og kandidaten rigtigt godt, hvilket stiller os i en god position som mellemled. Både virksomhed og kandidat kan bruge os, hvis de oplever en udfordring. På en god måde, kan vi viderebringe det til den anden part eller minde dem om noget af det, der blev sagt til samtalen, som kan forklare eller løse udfordringen.   

Det skaber en gennemsigtighed, som er med til at sikre, at ansættelsen bliver en succes for alle parter.  

(Husk, at du kan bruge din garanti for at få en ny medarbejde uden beregning, hvis det skulle vise sig ikke at være det rette match alligevel. Heldigvis er den garanti kun blevet brugt én gang siden 2015.)  

Tid: Du har tid til at drive din forretning, imens du får drømmemedarbejderen i hus

En rekruttering skal ikke gøres halvhjertet med dårlig samvittighed og øv-følelse. Men det sker desværre ofte, fordi en rekrutteringsproces er tidskrævende – og måske endda tager mere tid end forventet.  

Og det er forståeligt. I mange virksomheder er HR-afdelingen presset, og nogle virksomheder har slet ikke en afdeling til at varetage processen. Derfor ender det ofte med at være lederen, der står for rekrutteringen. Opgaven lander altså højst sandsynligt på et bord, som allerede er fyldt op med opgaver. 

Det kan betyde, at rekrutteringen kommer til at tage tid fra andre vigtige opgaver, som skaber værdi for virksomheden. Samtidig kan det føre til frustration over at skulle køre en proces, som man måske ikke føler sig hjemme og tilstrækkelig i. 

Det kan altså både være dyrt, skabe dårlig arbejdslyst og have negative konsekvenser for din virksomheds Employer Branding (som vi var inde på tidligere).  

Når du lader os stå for rekrutteringen, får du tid til: 

  • At drive og vækste din forretning med samme kadence som før  
  • At koncentrere dig om det, du er god til og trives i  
  • At forberede dig og have overskud til at tage imod den nye medarbejder. 

… Alt imens vi sørger for at finde din nye dygtige medarbejder, som skal være en del af din virksomhed.  

Skal vi hjælpe dig med at finde din nye drømmemedarbejder?

Vi synes, der er mange gode grunde til, at du skal lade os stå for rekrutteringen af din kommende medarbejder. Men hvis du stadig er i tvivl, så tøv ikke med at kontakte os. Vi er altid klar til en uforpligtende snak. 

Har du brug for mere viden, før du er klar til at give hånd på en god handel? Så læs mere om, hvorfor du skal vælge os til din rekruttering her 

Hvis du vil læse mere

Offboarding_Asgaard Recruitment

Offboarding – hvorfor er det vigtigt?

De fleste kender begrebet onboarding og forstår vigtigheden af at lande godt i et nyt job – mange virksomheder praktiserer også onboarding i større eller