Benny Petersen case

Benny Petersen – Projektleder

Casen

I 2017 gennemgik virksomheden et generationsskifte og siden har Benny Petersen A/S været på en vild vækstrejse. Virksomheden har trods sin størrelse en exceptionel god økonomi, hvilket betyder, at de inviteres til at byde på projekter, der ellers ville ligge udenfor deres liga. For at gøre det muligt at fortsætte udviklingen og være i stand til at byde på de spændende projekter, havde virksomheden brug for en projektleder – og ikke bare en hvilken som helst projektleder.

Udfordringen

Kandidaten, vi var på udkig efter, var en projektleder fra anlægsbranchen med flere års erfaring. Personen skulle være i stand til at drive projekter selvstændigt, men stadig indgå i tæt samarbejde og sparring med kollegaer og samarbejdspartnere. Af stor betydning for Benny Petersens udvikling er nemlig det gode ry, virksomheden har blandt kunder og samarbejdspartner. Dette ry og omdømme skulle virksomhedens nye projektleder være med til at understøtte og gøre endnu bedre. Anlægsbranchen er en branche i vækst, hvilket grundlæggende betød to ting:
1) Mangel på arbejdskraft og
2) Travlhed blandt de projektledere, der allerede var i arbejde, hvilket skabte en udfordring i forhold til at få folk til at overveje et jobskifte.
Og hvad gør man så?

Løsningen

Vi iværksatte gentagne searchrunder, hvor vi hele tiden havde øje for nye profiler. Vi fandt frem til de allermest kompetente kandidater og kontaktede dem gentagne gange, ligesom vi hele tiden tilpassede processen i takt med, at vi blev klogere på branchen. I stedet for at fortælle om arbejdsopgaverne, som er de samme mange steder, når vi talte med potentielle kandidater, fortalte vi om udviklingsmuligheder, kultur og personalegoder – alt det, der udgør den gode historie, og som kunne gøre Benny Petersen attraktiv for kommende medarbejdere. Med en ihærdighed og en grundig, gentagen searchproces fandt vi Linda med mere end 10 års erfaring og speciale inden for netop kloak og forsyning. Hun er i dag med til at løfte nye projekter og udvikle Benny Petersen.

Citat fra virksomheden

Steffen og Asgaard Recruitment har været mit første møde med rekrutteringsbranchen. De har gjort fordomme til skamme og arbejdet ihærdigt og professionelt for at finde den rigtige kandidat. Nogle behagelige og afslappede mennesker, som er dygtige til at repræsentere og formidle min virksomhed for kandidaterne. De gennemtester kandidaten med stor grundighed, vedholdenhed og en veldokumenteret proces, så det sikres, at vi får det bedst mulige match. Et højst tilfredsstillende og bekymringsfrit forløb, som vi selv skulle have brugt mange ressourcer på at efterligne. Alt i alt en god investering.
Mads Top
Direktør

Kontaktperson

Steffen Pretzmann
Co-owner
Telefon 22479146
Email sp@asgaardrecruitment.dk

Hvis du vil læse mere

Om virksomheden

Entreprenør Benny Petersen A/S er en entreprenørvirksomhed med speciale i jord, kloak og forsyning. Virksomheden dækker hele Sjælland og har hovedsæde i Jerslev tæt på Kalundborg.