Direktør S. Sørensen Asgaard Recruitment

Direktør til S. Sørensen

Casen

S. Sørensen er en familieejet virksomhed, og nuværende ejer, Søren Sørensen, er 4. generation i virksomheden. Søren havde et ønske om, at virksomheden skulle overgå fra I/S til A/S, og i den forbindelse skulle der ansættes en direktør. Det var her, vi kom ind i billedet, og i samarbejde med Søren skulle vi finde en direktør, som kunne være med til at danne rammerne for den nye sammensætning i virksomheden. Den nye direktør ville få ledelsesansvaret for omkring 20 medarbejdere, og det var derfor vigtigt, at vedkommende havde erfaring med ledelse. I den forbindelse skulle den nye direktør være en positiv og motiverende leder, som evnede at være en, medarbejderne var fortrolig med. Derudover skulle den nye direktør besidde en solid forståelse for økonomistyring.

Udfordringen

Der kan opstå nogle naturlige udfordringer, når en virksomhedsejer skal ansætte en direktør, der skal fungere som en medbestemmende. Det kræver, at ejeren er villig til at overgive opgaver og ansvar til den nye direktør og stole på vedkommendes evner til at træffe gode beslutninger på vegne af virksomheden. Heldigvis var Søren Sørensen helt indforstået med de kommende ændringer og klar til at overdrage dele af ansvaret til den nye direktør. De to ville komme til at arbejde tæt sammen, og det var derfor vigtigt, at vi fandt en, som gik godt i spænd med ejeren. Søren ville fortsat være med inde over forretningsudviklingen og derfor stadig være synlig i virksomheden, men han var klar til at definere sin nye rolle i samarbejde med direktøren.

Løsningen

Undervejs i forløbet afholdte vi samtaler med virksomhedens medarbejdere for at få et indtryk af, hvilken type leder de ønskede. Vi havde naturligvis også flere gode samtaler med Søren, som bar præg af overvejende enighed. Søren var generelt meget involveret og fleksibel igennem processen, og vi fik stor ros af kandidaterne for, at de hurtigt fik mulighed for at møde virksomhedens ejer. Både Søren og de potentielle kandidater fik foretaget en talenttest, som vi satte op mod hinanden for at finde ligheder og forskelle. På den måde fungerede talenttestene som et dialogværktøj, der kunne fortælle os, hvilken profil der bedst supplerede Søren. Talenttesten viser selvfølgelig ikke alt, og det handlede til dels også om, hvem Søren havde god kemi med.

Stillingen endte med at gå til Poul Lund, som fra første samtale gik særdeles godt i spænd med Søren. Poul havde tidligere siddet i en lignende stilling og havde samtidig en stærk ledelsesmæssig profil. Han var en meget positiv, dynamisk og pragmatisk person, som havde sans for produkter, struktur og detaljer. Poul kunne samtidig se et stort potentiale i virksomheden og var ikke bleg for at udfordre Søren i forhold til forretningsudvikling. Der var derfor allerede under samtalen dannet et godt grundlag for en dygtig sparringspartner.

Denne succesfulde rekruttering blev springbrættet for et længere varigt samarbejde, og vi fik efterfølgende til opgave at søge en QHSE-ansvarlig på vegne af S. Sørensen. Som følge af vores samarbejde havde vi et godt kendskab til virksomheden, dens medarbejdere og værdier, og vi var derfor allerede godt rustet til også at løfte den opgave. Vi sætter stor pris på den tillid S. Sørensen har vist os, og vi ser frem til at gentage succesen med et samarbejde, der forhåbentlig strækker sig ind i fremtiden.

Kontaktperson

Jens Maagaard, Asgaard Recruitment
Jens Maagaard
Co-Owner
Telefon 30948481
Email jnm@asgaardrecruitment.dk

Hvis du vil læse mere

Søren Sørensen Asgaard Recruitment

Om virksomheden

S. Sørensen er en familieejet virksomhed, der blandt andet sælger grovkemi, ingredienser, tilsætningsstoffer, rengøringsmidler og salt til danske virksomheder – store som små. Deres kundekreds strækker sig over en bred række brancher med alt fra mejerier og fiskeindustri til renseanlæg og kraftvarmeværker. Virksomheden er placeret i Thy, og de besidder derfor de klassiske nordjyske værdier, hvor en aftale er en aftale. Deres kunder kan derfor forvente at blive mødt af en tillidsfuld og ordentlig samarbejdspartner, hvilket vi også har oplevet i vores samarbejde med virksomheden.

ER DU BLEVET KONTAKTET PÅ SMS ELLER WHATSAPP?

I så fald er det ikke os. Vi oplever for tiden, at mange spørger ind til henvendelser fra en person, som udgiver sig for at være ansat hos Asgaard Recruitment. Vedkommende anvender WhatsApp og SMS til at komme i kontakt med folk under påskud af at have spændende jobmuligheder.

 

Vi vil gerne understrege, at vedkommende intet har med os at gøre. Henvendelserne er forsøg på svindel, og derfor vil vi gerne opfordre til, at man blokerer eller anmelder vedkommende – eller andre – hvis man bliver kontaktet. Ligeledes opfordrer vi til, at man undlader at klikke på links, som fremsendes. Asgaard Recruitment bruger ikke Whatsapp som kommunikationsform, og derfor er henvendelser på dette medie ikke seriøse.

 

Heldigvis har mange gennemskuet, at disse beskeder ikke er reelle henvendelser og givet os besked. Vi vil gerne takke alle, som har forsøgt at hjælpe ved at informere os. Det sætter vi stor pris på.

 

Er du i tvivl om, hvorvidt du er blevet kontaktet af en medarbejder ved Asgaard Recruitment, så henviser vi til vores hjemmeside, hvor alle rekrutterings- og searchkonsulenter fremgår af medarbejderoversigten.