Case

HYCON – Udviklingsingeniør

HYCON-Case
Hycon, Case

Del denne case

Casebeskrivelse

HYCON er en virksomhed med stor succes, og deres produkter sælges over hele verden. Deres vækstambitioner for fremtiden er fortsat store og skal blandt andet understøttes af udviklingen af nye produkter. For at realisere virksomhedens fremtidsmål havde de brug for flere ressourcer i deres udviklingsteam, og de søgte derfor en udviklingsingeniør. Vedkommende ville få stor medindflydelse på at sparke gang i virksomhedens udvikling både i forhold til videreudvikling af eksisterende produkter, men også nyudvikling. Derfor skulle det være en person med fagligheden i orden, som samtidigt kunne indgå i det eksisterende udviklingsteam.

Udfordring

Den nye udviklingsingeniør ville sammen med resten af teamet få et medansvar for at realisere virksomhedens ambitioner for fremtiden. De ledte derfor efter en ansvarlig person med en masse drive, som både kunne bidrage med innovative vinkler, men samtidig være i stand til at arbejde selvstændigt. Vedkommende ville blive en del af et mindre team på 5 personer, som ville indeholde en enkelt anden udviklingsingeniør, så det skulle også være en person, der ikke var bange for at tage opgaverne på sin egen kappe. Selvom HYCON er en mindre virksomhed, er der alligevel fart på. Derfor skulle det også være en fleksibel person, som trives med forskelligartede arbejdsopgaver.

Løsning

Hos HYCON er de åbne og ærlige, og virksomheden er ikke er bleg for at tage nyuddannede folk ind. Derfor stod vi også med et fornuftigt ansøgningsfelt, som bestod af kandidater, der selv havde søgt og kandidater, som vi havde prikket til. Stillingen endte med at gå til Mette Nielsen, som netop var nyuddannet ingeniør. Fordi hun var nyuddannet, kiggede vi på hendes afgangsprojekt, som gav en god indikator for, hvad hun brænder for og hendes måde at arbejde på. Mette er en innovativ person, og det passede hende godt at komme ind i et mindre team, hvor der er plads til at være mere synlig. Der ville være to udviklingsingeniører i teamet, så der ville både være mulighed for sparring, men samtidig også god mulighed for at tage teten og træffe nogle selvstændige beslutninger.

Mere end bare rekruttering

For os er vores opgave ikke blot fuldført, når vi har rekrutteret den rette kandidat til en virksomhed. Vi ønsker også, at vedkommende får en god start på sin nye arbejdsplads. Derfor afholder vi også altid opfølgende samtaler med både kandidat og virksomhed, men som en ekstra ydelse tilbyder vi at afholde en teamworkshop. Workshoppen hjælper både med at styrke et eksisterende team og med at sikre en god onboarding af en ny medarbejder. Udover Mette havde HYCON fået endnu en ny medarbejder i teamet. For at sikre dem en god start afholdte vi en teamworkshop, der skulle speede onboardingen op. Workshoppen gav indblik i, hvordan de forskellige medarbejdere i teamet bedst motiveres til at udføre deres arbejdsopgaver – med andre ord hvad de synes er sjovt, og hvad der forekommer dem mindre sjovt. På den måde blev der skabt de bedste forudsætninger for et godt samarbejde, da der internt i teamet blev skabt en gensidig forståelse for hinandens arbejdsmønstre.

Hycon, logo

HYCON A/S

HYCON A/S er en dansk virksomhed, der udvikler, producerer og sælger hydraulisk håndholdt værktøj bestående af et bredt sortiment som hamre, kapsave, kernebor og pæledriver. Virksomheden blev stiftet i 2002 og har solgt mere end 30.000 værktøjer i mere end 60 lande spredt over hele verden. De er især kendt for at levere produkter, der både har høj effektivitet og høj kvalitet. HYCON bygger på en lang tradition og viden om hydraulik og er anerkendt som et af de mest pålidelige og troværdige brands inden for deres felt.

Størrelse

10-49 ansatte

Branche

Fagområde

Udvikling, produktion og salg

Geografi

Nordjylland
Jens Maagaard (wood)

Kontaktperson

Jens Nicolaj Maagaard
Co-Owner
Telefonnr.: 30948481
Mail: jnm@asgaardrecruitment.dk