Dedikeret og ambitiøs salgschef til Bentax 

Casen

I efteråret 2024 stod Bentax overfor et spændende skridt i virksomheden ambitiøse vækstrejse. De søgte en dedikeret og ambitiøs salgschef til at levere Danmarks bedste kaffeløsninger til landets største kæder. 

Den rette kandidat skulle have en stærk evne til at opbygge og vedligeholde langvarige relationer samt sikre, at både nye og eksisterende kunder oplevede værdi og engagement i samarbejdet.  

Derudover var personligheden en vigtig faktor – Bentax søgte en salgschef, der ikke blot kunne levere resultater, men også inspirere med sin erfaring og tilgang til salg. 

Udfordringen

Bentax er en familieejet virksomhed og var meget bevidste om, at de skulle ramme plet og finde den helt rette kandidat. I den forbindelse var det afgørende for matchet, at kandidaten ikke kun levede op til de høje krav i stillingen, men også kunne integrere sig i Bentax ånd. De havde et klart mål om at finde en person, der delte deres passion, og selve rollen krævede en særlig dedikation. Det var klart fra start, at de ikke ville gå på kompromis. 

Løsningen

Inden vi blev sat på opgaven, havde Bentax gjort et grundigt forarbejde ved at sikre, at de valgte den helt rette samarbejdspartner. Da vi blev enige om at samarbejde, trak vi i arbejdstøjet og påbegyndte rekrutteringsprocessen. Vi startede med at afdække kravprofilen, samt udførte talenttest på salgschefen, for at sikre os at de mulige kandidater matchede op med hans kvaliteter.  

Vi gik endnu engang grundigt til værks, og gennemførte mange screeninger. Der var stor interesse for stillingen – både fra kandidater, der selv havde ansøgt, og fra dem vi rakte ud til. Der var stor kendskabsgrad til Bentax og et positivt syn på virksomheden, hvilket bidrog til en stor nysgerrighed for stillingen. Vi kom derfor på en stor opgave med at selektere og finde kandidater, der havde hele paletten af nødvendige kompetencer. Det viste sig dog at være en udfordring at finde den helt rette kombination af erfaring og personlighed. Det krævede et målrettet og ihærdigt arbejde i den indledende fase. 

Vi gennemførte mange fysiske samtaler, da det i en position som denne i høj grad handler om kandidaternes fremtoning og deres evne til at fungere i samspil med andre. Det var derfor vigtigt at møde dem i virkeligheden og vurdere deres potentiale. 

Fra start stod det klart, at kun den helt rette profil ville komme i betragtning til stillingen. Kemien var afgørende, og flere faktorer skulle falde på plads for at sikre det perfekte match. 

Undervejs i processen opstod der en spirende kemi mellem Bentax og kandidaten Claus, som efter grundig afdækning viste sig at være det perfekte match til stillingen. Claus kom fra en anden branche, men havde erfaring med store strategiske kunder og salgsledelse. Hans analytiske tilgang og strategiske greb var et stort plus, og gjorde Bentax sikre på, at han kunne bringe vigtige værktøjer og erfaringer med sig. 

Personlighedsmæssigt passede Claus perfekt ind i Bentax’ ånd, med en høj kvalitetsbevidsthed og stor faglig stolthed. Han havde derudover fulgt virksomheden på sidelinjen og havde allerede et godt øje til Bentax, hvilket undervejs udviklede sig til en reel passion for både produktet og virksomheden.  

Efter første møde blev Claus testet via case og yderligere tests. Han havde også et personligt møde med salgsdirektøren, og efter en grundig proces landede der til sidst en kontrakt på bordet. 

Citat fra virksomheden

“At være kandidat hos Asgaard Recruitment har været en yderst professionel oplevelse med løbende opfølgning gennem hele processen. Jeg har især sat pris på deres evne til at være i øjenhøjde og sikre, at stillingen er et match for begge parter. Det har ikke bare været traditionelt forløb hos et rekrutteringsbureau, men en oprigtig interesse i at forstå kandidaten både personligt og kompetencemæssigt for at sikre et langvarigt match. Forløbet med Regitze og Jens har været yderst positivt. De har skabt et trygt og tillidsfuldt rum. Det har gjort processen både personlig og professionel, hvilket har været meget værdsat.”
Claus Galsgaard
Ny salgschef hos Bentax

Kontaktperson

Jens Maagard
Medejer
Telefon 30 94 84 81
Email jnm@asgaardrecruitment.dk

Hvis du vil læse mere

bentax_stjerne_-_logo

Om virksomheden

Bentax er et landsdækkende kaffehus, der leverer kaffeoplevelser af høj kvalitet og har en ambition om at blive Danmarks førende leverandør af kaffeløsninger.

Med eget kafferisteri på hovedkontoret i Svenstrup og sin egen velsmurte serviceorganisation adskiller Bentax sig fra de øvrige leverandører på markedet ved at levere en samlet, tryg og professionel løsning skræddersyet til kundens unikke behov. Bentax’ produktsortiment består af alt fra kaffemaskiner, kaffeudstyr- og tilbehør og deres egenproducerede kvalitetskaffe til Bentax te, kakao og sirup.

Som en helt naturlig del af forretningen tilbyder Bentax også træning og uddannelse så også den enkelte kunde, kan skille sig ud fra mængden som ekspert i god kaffe.