Case Surfgaarden x Asgaard Recruitment

Afdelingsleder til Surfgaarden

Casen

I efteråret 2024 var Surfgaarden på jagt efter en empatisk og erfaren leder, der kunne lede og støtte deres 30 medarbejdere og sikre høj medarbejdertrivsel. Den daglige leder skulle kunne skabe sammenhængskraft og effektiv kommunikation mellem de forskellige typer medarbejdere, der spænder fra fuldtidsansatte og døgnmedarbejdere til vikarer. Det var samtidig vigtigt, at lederen havde en solid pædagogisk eller socialfaglig baggrund, da vedkommende skulle stå i spidsen for at fastholde og videreudvikle Surfgaardens etablerede pædagogiske retning.

Surfgaarden er et nyere initiativ, der siden opstarten har gennemgået en spændende udvikling med en række kreative tiltag, som tilsammen udgør deres koncept. Og de var nu klar til at kigge fremad. Det har medført et behov for en leder, der kan tage arbejdspladsen til næste niveau og sikre institutionens sociale bæredygtighed i fremtiden.

Den nye leder skulle kunne skabe struktur, rammer og retning for både medarbejdere og beboere. Organisationen havde været igennem en spændende – men til tider krævende – udvikling, som havde sat sit præg på både medarbejdere og beboere. Derfor var der brug for en stærk leder, der kunne skabe klar retning, strukturere processerne og samle op på de løse ender. Dette markerede et vigtigt retningsskifte, hvor fokus blev lagt på at skabe stabile rammer og tydelig retning for fremtiden.

Derudover var det essentielt, at lederen kunne skabe tryghed og sikre medarbejdernes trivsel, da Surfgaarden har en stærk vision om, at trivsel og faglig velfunderethed blandt medarbejderne er nøglen til at opnå virksomhedens overordnede mål.

 

Udfordringen

Surfgaarden ligger i det naturskønne Thy, omgivet af både hav og skov, hvilket skaber de perfekte rammer for et aktivt outdoorliv – præcis det, som Surfgaarden er kendt for at tilbyde. Hvor denne beliggenhed kunne have været en geografisk udfordring, viste der sig i stedet en stor interesse fra lokalområdet. Det skyldes i høj grad Surfgaardens fremragende omdømme og status som en eftertragtet arbejdsplads inden for det socialpædagogiske felt.

En af de vigtigste opgaver i casen, var at finde frem til en kandidat med det rette personlige match og en drivkraft lig den, vi havde oplevet hos den eksisterende ledergruppe. Den nye leder skulle ikke blot passe ind i den eksisterende ledergruppe, men også bidrage med nye perspektiver og kompetencer, der kunne supplere de allerede etablerede. Det krævede en præcis afdækning af, hvilken type leder og personlighed, der var behov for, hvilket gjorde opgaven kompleks.

For at sikre, at vi fandt den rette profil, tog vi en tur til Thy, hvor vi gennemførte både interviews og grundige drøftelser med medarbejdere for at få indsigt i de specifikke kompetencer og kvaliteter, Surfgaarden efterspurgte. Vi brugte meget tid og energi på at forstå, hvad Surfgaarden egentlig stod for, og hvilken værdi de skabte for beboerne. Det blev hurtigt klart, at den rette kandidat skulle have den rette faglige tilgang indenfor det socialpædagogiske område, samt den rette ledertype der bedst kunne imødekomme medarbejdernes behov. Dette kom til at spille en afgørende rolle for, hvilken profil der til sidst løb afsted med stillingen.

Løsningen

Fokus på den kommende leders personlighed var afgørende, og derfor præsenterede vi Surfgaarden for tre kandidater, som alle besad de nødvendige faglige kompetencer og den pædagogiske ballast, Surfgaarden havde efterspurgt. Men hvad der adskilte dem, var deres vidt forskellige kognitive styrker. Det betød, at Surfgaardens ansættelsesudvalg stod overfor et vigtigt valg: Hvilken retning skulle institutionen gå i? Hvilken personlighed ville bedst kunne bære lederrollen og drive Surfgaarden videre?

De valgte derfor at give kandidaterne en case de havde udarbejdet der omhandlede en klassisk hverdagsudfordring, der havde været tidligere. For at se hvordan de ville forholde sig til situationen og gribe det an. Deres måde at håndtere det på gav et værdifuldt indblik i deres pædagogiske tilgang og deres personlighed. Dette var en af brikkerne til at finde frem til den rette kandidat, og hvem der var det rette match for institutionens behov.

Af de tre kandidater, vi havde til samtale, viste Louise sig som det perfekte match til stillingen. Vi havde oprindeligt taget kontakt til hende, og med hendes interesse for organisationen, som hun havde fulgt tæt via sociale medier, blev hun hurtigt en af kandidaterne i det stærke felt. Efter grundige samtaler med alle kandidater stod det klart, at Louise var den rette til rollen. Med en uddannelse som socialpædagog og solid faglig ballast var Louise den leder, Surfgaarden havde brug for. Hun kom med erfaring indenfor daglig ledelse fra kommunal regi og var med sin erfaring klar til at tage institutionen til nye højder.

Surfgaarden har gennem hele forløbet udvist stor samarbejdsvillighed og handlingskraft. Med en tydelig dedikation til det socialpædagogiske område, en åben og effektiv kommunikation samt en stærk handlekraft, har de spillet en central rolle i at sikre, at den rette kandidat blev fundet.

 

 

Citat fra virksomheden

“Processen omkring ansættelsen ved Surfgaarden har været professionel og personlig lige fra første kontakt. Da jeg var i en uopsagt stilling, da jeg blev kontaktet, har fortrolighed og tillid været vigtig for mig, og det er jeg blevet mødt med hele vejen fra start til slut. Asgaard Recruitment har haft øje for hvem jeg er, hvad jeg bringer til stillingen og hvad jeg gerne vil. Ved alle samtalerne har det fungeret rigtig godt, at de både har varetaget Surfgaardens interesse, men også min.”
Louise Meiner
Ny daglig leder ved Surfgaarden

Kontaktperson

Steffen Pretzmann (wood)
Steffen Pretzmann
Medejer
Telefon 22479146
Email sp@asgaardrecruitment.dk

Hvis du vil læse mere

Surfgaarden+logo

Om virksomheden

Surfgaarden er et rehabiliteringscenter beliggende i Thy, der siden 2020 har tilbudt specialiserede rehabiliteringsforløb rettet mod veteraner og andre der er ramt af posttraumatisk stress (PTSD) og andre psykiske traumer. Centeret, der er godkendt af Socialtilsyn Nord, har opnået stor anerkendelse for sin evne til at hjælpe mennesker med at komme tilbage på sporet af et bedre liv.

Surfgaarden er ejet af Fonden Kvadderkjær, som i dag har cirka 60 ansatte fordelt på to afdelinger – en af afdelingerne udgør Surfgaarden og er placeret på en stor gård nær Cold Hawaii i Thy. Faciliteterne inkluderer 19 værelser og et væld af aktivitetsudstyr, der understøtter et bredt udvalg af aktiviteter. Surfgaarden er særligt kendt for sin fokus på idræt, natur og udeliv, hvor surfing og vandsport spiller en central rolle i hverdagen.

Centeret tilbyder en unik tilgang til rehabilitering, hvor naturen og fysisk aktivitet er essentielle elementer i behandlingen. Med sin vækst og nye initiativer, der er under udvikling, stræber Surfgaarden efter at styrke og udvide sit rehabiliteringstilbud, så endnu flere mennesker kan få hjælp til at finde vejen tilbage til et bedre liv.