Det Nordjyske Mediehus manglede en HR-konsulent med speciale i personalejura. De vidste selv, at det ville være en svær stilling at besætte, og derfor gav de os bolden. Den kommende HR-konsulent skulle være specialist inden for overenskomster og ansættelsesret, og skulle være i stand til at håndtere mange forskellige faggrupper og dermed forskellige overenskomster. Derudover ønskede de en profil med flere års erfaring inden for branchen.
Udover de faglige kompetencer inden for personalejura ønskede Det Nordjyske Mediehus en ekstrovert profil, der ikke er bleg for at stille sig op og sige noget foran andre. Det var vigtigt for mediehuset, at vedkommende kunne kommunikere til og med mange forskellige faggrupper, og at den kommende HR-konsulent derfor var kommunikativ stærk og positiv. Da opgaverne ville spænde over en bred pallette, ønskede de tilmed en profil, der trives med travlhed og kaos, og som kunne omstille sig hurtigt.
Kravene til profilen var derfor forholdsvis klare: ”En udadvendt HR-konsulent med speciale i personalejura, der trives i et dynamisk miljø, og som hviler i sig selv”. Det kunne umiddelbart lyde som en overkommelig opgave, men udfordringen var, at markedet for HR-konsulenter på lige netop dette tidspunkt var meget presset. HR-stillinger poppede op alle steder, og det var tydeligt, at der var rift om kandidaterne. Så vi smøgede ærmerne op og fandt den helt store værktøjskasse frem for at få fat i den bedste kandidat til mediehuset.
Det øgede pres på HR-stillinger gjorde, at vi indledte en gennemgribende søgning efter kandidater. Vi gik grundigt til værks ved både at kontakte de aktivt jobsøgende, men i særdeleshed også kandidater, som ikke var aktivt jobsøgende. Efter mange års erfaring med rekruttering ved vi, at drømmekandidaten ikke altid kommer af sig selv. De har ofte brug for et diskret prik på skuldrene.
Det ledte os frem til mange spændende kandidater, som vi ikke var de eneste, der havde øjnene på. Efter nøje at have udvalgt de bedste profiler, som vi kunne se som potentielle match med mediehuset, startede vi samtaler med kandidaterne. Samtalen er et vigtigt værktøj for os, hvor vi gennem en velovervejet spørgeteknik og vores intuition mærker kandidaterne og bliver klogere på, hvem de er og hvad de kan. Vi spørger blandt andet ind til deres faglige grundlag og tjekker op på, om de kan det, som stillingen kræver. Derudover mærker vi og spørger ind til personligheden for at være sikker på, at vi får lavet et godt match for både virksomheden og for kandidaten.
Når vi søger efter kandidater, er det ofte en længere proces, hvor vi hele tiden holder øjne og ører åbne over for kandidater, der pludselig kan dukke op og vise sig at være det rette match. Derfor kører vi ofte flere rul, hvor vi løbende sender en stak kandidater til kunden, som i dette tilfælde var Det Nordjyske Mediehus. Under denne rekruttering havde vi i alt 15 kandidater til samtale, og det var først i det tredje rul, at vi fandt hende, der endte med at blive ansat i stillingen. Det viser, at vi hos Asgaard Recruitment bliver ved med at søge efter relevante kandidater, indtil det helt rette match opstår. Det gør vi, fordi vi ikke vil gå på kompromis med kvaliteten, og fordi vi altid går efter at finde det helt rette match – ikke bare et, hvor det faglige er et match, men et match, hvor kandidaten matcher på alle parametre.
Men hvordan fandt vi så Det Nordjyske Mediehus’ nye HR-konsulent? Vores intensive søgning ledte os frem til hende, hvorefter vi screenede hende over telefonen for derefter at invitere hende ind til samtale, hvor vi som tidligere forklaret, lærte hendes personlighed og faglighed rigtigt godt at kende.
Hun havde den pondus, som Det Nordjyske Mediehus søgte, og så havde hun fundamentet og potentialet til at udvikle sig endnu mere og til at kunne udvikle de kompetencer, som Det Nordjyske Mediehus efterspurgte. Ud af de forskellige personprofiler, som vi præsenterede for virksomheden, var hun den, der skinnede allermest igennem og som matchede dem på alle parametre – Vi fik skabt et perfekt match!
Porsborgparken 8C, 9530 Støvring
Telefon: +45 93 97 59 75
E-mail: nysgerrig@asgaardrecruitment.dk
CVR: 37046477