Case, Dataproces

TT38 Talent Test hos Dataproces i Nibe 

Casen

Fordi det tværfaglige samarbejde er så stor en del af Dataproces’ DNA, var der fra ledergruppen et ønske om at øge sammenhængskraften og fællesskabsfølelsen internt i teamene, såvel som at skabe forståelse for forskelligheder og dermed også forbedre kommunikationen på tværs af afdelingerne. Vejen hertil skulle være en øget selvindsigt og -forståelse hos hver enkelt medarbejder.  

Processen involverede lige under 50 medarbejdere fordelt på seks teams inklusiv ledergruppen og forløb sig over fire uger.  

Udfordringen

Det var fra starten vigtigt for ledergruppen, at alle fik en god oplevelse i mødet med talenttesten. Det handlede ikke om at finde fejl eller putte medarbejderne i kasser, men i højere grad om at give indblik i de nuancer og styrker, som hver enkelt medarbejder indeholder.  

Da formålet var at bidrage positivt til fællesskabsfølelsen, valgte vi i fællesskab at fastholde en positiv og succesorienteret vinkel med det formål at skabe tryghed blandt medarbejderne og skabe grobund for en konstruktiv dialog og udvikling. Det betyder ikke, at vi glemte alt om bias og nontalenter. Derimod oplevede vi, at den positive indgangsvinkel skabte den åbenhed og mod blandt medarbejderne til at erkende og diskutere de enkeltes bias og nontalenter ud fra lige netop deres dagligdag. Dette gjorde, at vi udover at skabe en god oplevelse for medarbejderne, også kunne bidrage med ny og værdifuld viden til ledergruppen og give dem en dybere indsigt i medarbejdernes talenter og i deres arbejdsmotivation.  

Løsningen

Forud for selve forløbet sørgede vi for at viderebringe de vigtigste informationer om forløbet til medarbejderne. Dette indebar en grundlæggende viden om TT38 Talent Test og dens formål samt en kort beskrivelse af processen. Det er vores oplevelse, at det er helt afgørende for forløbets succes, at medarbejderne er velinformerede, og derfor spiller vi gerne en aktiv rolle i at sikre, at medarbejderne har den nødvendige information allerede inden processen igangsættes. Herefter fulgte koordineringen og planlægningen af forløbet. Koordineringen kan være en kompleks og tidskrævende proces, men med fleksibilitet og tæt samarbejde fik vi lagt en tidsplan, som gik op med alles kalendere og opfyldte den aftalte tidsramme.  

Alle virksomhedens medarbejdere fik lavet en TT38 Talent Test, og for at skabe et godt fundament for resten af processen startede vi med at give hver enkelt medarbejder en personlig feedback på deres individuelle talentprofil. Medarbejderne fik dermed indledningsvist en god forståelse for testen og dens opbygning samt for deres egen unikke talentsammensætning. Det gav anledning til nogle spændende dialoger om ansvarsområder, motivation og kommunikation, og gav medarbejderne en god grundviden, de kunne tage med videre ind i teamfeedbacken.   

Catrine Claire Bodilsen – Koordinator | Salg og markedsføring 

Gennemgangen af selve testen havde stor værdi for mig, både som person men også som kollega/medarbejder, hvor der faldt nogle brikker på plads. En vigtig værdi for mig som medarbejder i en virksomhed er at have selvindsigt, og altid være parat til at videreudvikle sig, og her mener jeg at netop sådan en test er med til at sætte tankeprocesser i gang”. 

Efterfølgende inddelte vi medarbejderne i deres respektive teams og gennemførte teamsessionerne. Teamsessionerne blev skabt med det formål at give medarbejderne forståelse for hinandens profiler og dermed også en forståelse for hinandens handle- og talemønstre. Derudover havde vi fokus på den enkelte medarbejders unikke bidrag til teamet og dermed, hvordan hver enkelt medarbejder bidrager positivt til samarbejdet i teamet.   

Slutteligt fik teamet en samlet feedback på deres TT38 Team Test. Teamtesten synliggør teamets samlede, unikke styrker og eventuelle opmærksomhedspunkter, ligesom den fortæller noget om kulturen i teamet. Den er dermed med til at skabe en god og konstruktiv dialog og bidrager med viden om, hvem er ”vi” som team.  Det blev især tydeligt for os, at på trods af store forskelle – både mellem medarbejderne internt i teamene og mellem teamene på tværs – var der elementer, som gik igen, og dermed gav viden om den samlede kultur i virksomheden. I dette konkrete tilfælde blev det eksempelvis tydeligt for os, at det, som medarbejderne på tværs af talenter og funktioner kan mødes om, er deres store ansvarsfølelse samt deres lyst og evne til at levere gennemtænkte løsninger af højeste kvalitet. 

Kristoffer Schøn | Senioranalytiker | KØS 

”Teamfeedbacken var meget nyttig for mig med medarbejderansvar, da jeg her kunne lære mere om mit team, og se ind i hvordan opgaverne skulle fordeles og løses. For mig har teamfeedbacken været det bedste ved testen, da det gav mig et godt indblik i mine kollegaer, og som jeg kan drage nytte af fremadrettet”. 

Som afrunding på processen gennemførte vi en teamsession med ledergruppen. Udover at få indsigt i dem selv som team, fik lederne desuden indsigt i de forskellige teams samt i den samlede talentgraf for virksomheden. Dette gav anledning til nogle gode snakke om, hvordan ledergruppen fortsat kan arbejde med at skabe den ønskede sammenhæng på tværs af medarbejderne og dermed bidrage til det tværfaglige samarbejde.

Citat fra virksomheden

Jeg har oplevet samarbejde med Regitze og Maria omkring talenttestforløbet som utroligt konstruktivt. Regitze og Maria er dygtige til at uddybe og bringe ens egne kompetencer i spil i sammenhæng med øvrige kollegaer. Deres tilgang til opgaven har været meget professionelt med fokus på de forskellige egenskaber, som vi alle besidder og hvordan disse i samspil styrker vores opgavevaretagelse. Personligt har jeg fået et kendskab til de unikke styrker som jeg besidder og de opmærksomhedspunkter som jeg med fordel kan arbejde med at bringe mere i spil. Samtidig er jeg blevet klogere på hvordan jeg også bringer mine kollegaers styrker i spil i de sammenhænge, hvori disse kan være relevante. Overordnet set har samarbejdet givet mig en god værktøjskasse med en forståelse for hvordan vi samlet set kan udvikle os i Dataproces
Kasper Lund Nødgaard
CIO | MARC, KØS og Review 

Kontaktperson

Hvis du vil læse mere

logo (1)

Om virksomheden

Dataproces er et innovativt software- og konsulenthus med speciale i løsninger målrettet landets kommuner og deres digitale administration. Løsningerne spænder bredt fra automatisering og optimering til undervisning og kompetencedeling. Udgangspunktet er altid det samme: At bruge data til at skabe ny viden, smartere processer og øget effektivitet til gavn for både borgere og kommuner. 

At skabe merværdi med data kræver kompetencer indenfor næsten alle facetter af den kommunale organisation og forvaltning samt respekt for de mange regler, krav og hensyn, der omgiver kommunen. Den gode løsning er tværfaglig, og derfor sætter Dataproces en dyd i at arbejde tværfagligt og inddrage alle deres fagligheder, eksperter og teknologier i et hvert samarbejde.