Fra medarbejder 1
3 rekrutteringsråd der altid gør sig gældende

Del dette indlæg

3 rekrutteringsråd der altid gør sig gældende

Rekrutteringsprocessen er ikke den samme, om det er virksomhedens første medarbejder, eller om det er medarbejder nummer 351. Men der er alligevel tre råd, der går igen, som kan løfte dit kandidatfelt til nye højder. 

Rekrutteringsprocessen er aldrig den samme – og den er sjældent lineær. Akkurat ligesom virksomheder ikke er de samme og ikke har samme historie. Så hvordan kan vi alligevel krystallisere tre råd, som gør sig gældende for alle virksomheder, når de skal rekruttere en ny medarbejder?  

Lad os et komme med et par lynhurtige eksempler:

  • Hos en enkeltmandsvirksomhed hjalp vi med at finde den første medarbejder. Fordi ejeren kun var sig selv, manglede han særligt sparring på sine overvejelser i forbindelse med kandidaterne – og hjælp til tidsmæssigt af få lettet byrden.  

 

  • Hos en anden samarbejdspartner skulle vi finde noget nær deres medarbejder nummer 351. De manglede i højere grad en samarbejdspartner, som kunne forstå og omsætte virksomhedens allerede veletablerede strukturer, strategier og kultur til at finde de rette kandidater. 

 

Men skal man ikke altid gøre det? Jo, og det er netop vores pointe.  

Det er altid relevant og vigtigt at give kompetent sparring, løfte arbejdsopgaverne, ligeledes som at omsætte viden om arbejdspladsen til kandidaterne og bruge det til at identificere de rette kandidater.   

Når vi er vellykkede i at rekruttere medarbejdere på tværs af virksomhedernes størrelse, så skyldes det, at vi først og fremmest har forstået, at hver virksomhed er unik – og at træfsikker rekruttering handler om at finde frem til, hvad der kendetegner hver virksomhed, hvad det betyder for kandidaterne og at formidle de kendetegn attraktivt videre. 

Så hvad betyder det for dig, der selv skal rekruttere?

Vi giver dig her tre råd til, hvordan du på samme måde kan opbygge et stærkt fundament for at rekruttere medarbejdere. 

Vær grundig i hele rekrutteringsprocessen

Det gode rekrutteringshåndværk er vigtigt i hele processen, både så du ikke taber relevante kandidater på gulvet, eller så du kommer til at tiltrække et kandidatfelt, der ikke matcher stillingen og arbejdspladsen. Gennem hele processen må du altså være opmærksom, om arbejdet lykkes, eller om I skal ændre strategien. Det handler om grundighed, grundighed og grundighed. 

Gør dit forarbejde: forstå hvorfor virksomheden er unik

Først og fremmest må du sætte dig godt ind i jeres virksomhed – vi gør det blandt andet gennem medarbejderinterviews, men også ved at undersøge kultur, vision og så videre. Derefter skal du sætte dig ind i, hvad virksomhedens kultur og strukturer betyder for kandidaterne. 

Formidl den relevante viden for kandidaterne på den rigtige måde

Det viden om, hvad der gør lige netop din virksomhed unik som arbejdsplads, og hvad dette betyder for kandidaterne – den skal du selvfølgelig også formidle til kandidaterne. For at kunne formidle dette overbevisende, så er det essentielt at forstå kandidaterne, men det er også smart at lade sig inspirere af markedsføring og dermed overveje, hvordan du fremmer afsætningen af stillingen. 

Lad os fortsætte eksemplerne med de tre råd…

For eksempel har den lille virksomhed, som skal til at ansætte sin første medarbejder ikke samme fasttømrede kultur som en større, veletableret virksomhed. Som kandidat betyder det, at du kan være med til at præge fremtiden hos virksomheden og indgå i et tæt samarbejde med din leder, som også bliver din kollega. 

I en større virksomhed er det nemmere at sætte fingeren på, hvad man som kandidat får, fordi virksomheden har en etableret og planlagt strategi. Her kan du kigge ind i de allerede etablerede strukturer og kulturen for at formidle til kandidaterne, hvad de får i den givne stilling. Størrelsen gør måske også, at virksomheden er mere kendt, så kandidaten kan købe ind på en større sikkerhed i sit arbejdsliv. 

Summa summarum

Du skal altså gøre dit forarbejde – og det gør du bedst ved at forholde dig ydmygt, nysgerrigt og opsøgende, så du får et ærligt og konstruktivt billede af stillingen. Derfor kan det også være en udfordring at være for tæt på stillingen, fordi man bliver låst af sine egne forestillinger om jobbet og kandidaten. Der kan et udefrakommende blik til at løfte opgaven eller bistå med sparring absolut gøre sig gældende. 

Er du også nysgerrig på et udefrakommende blik?

Hvis du vil læse mere

Offboarding_Asgaard Recruitment

Offboarding – hvorfor er det vigtigt?

De fleste kender begrebet onboarding og forstår vigtigheden af at lande godt i et nyt job – mange virksomheder praktiserer også onboarding i større eller

ER DU BLEVET KONTAKTET PÅ SMS ELLER WHATSAPP?

I så fald er det ikke os. Vi oplever for tiden, at mange spørger ind til henvendelser fra en person, som udgiver sig for at være ansat hos Asgaard Recruitment. Vedkommende anvender WhatsApp og SMS til at komme i kontakt med folk under påskud af at have spændende jobmuligheder.

 

Vi vil gerne understrege, at vedkommende intet har med os at gøre. Henvendelserne er forsøg på svindel, og derfor vil vi gerne opfordre til, at man blokerer eller anmelder vedkommende – eller andre – hvis man bliver kontaktet. Ligeledes opfordrer vi til, at man undlader at klikke på links, som fremsendes. Asgaard Recruitment bruger ikke Whatsapp som kommunikationsform, og derfor er henvendelser på dette medie ikke seriøse.

 

Heldigvis har mange gennemskuet, at disse beskeder ikke er reelle henvendelser og givet os besked. Vi vil gerne takke alle, som har forsøgt at hjælpe ved at informere os. Det sætter vi stor pris på.

 

Er du i tvivl om, hvorvidt du er blevet kontaktet af en medarbejder ved Asgaard Recruitment, så henviser vi til vores hjemmeside, hvor alle rekrutterings- og searchkonsulenter fremgår af medarbejderoversigten.